Din besked er blevet sendt.
Vi behandler din anmodning og kontakter dig så hurtigt som muligt.
Formularen er blevet indsendt med succes.
Du finder yderligere information i din postkasse.
AI er ved at forvandle sig den farmaceutiske industriog et af de mest betydningsfulde områder er i processen med at opdage lægemidler. Ved hjælp af avancerede maskinlæringsalgoritmer, såsom transformermodeller og grafneurale netværk, og store mængder data fremskynder AI opdagelsen af nye behandlinger og forbedrer effektiviteten af hele udviklingsprocessen.
Før vi designer et lægemiddel, skal vi finde frem til det terapeutiske mål - et specifikt enzym, et muteret gen eller en kritisk signalvej. Gennem analyse af biologiske data i stor skala, herunder genomisk og transkriptomisk information fra næste generations sekventering (NGS), hjælper AI med at identificere de bedste terapeutiske muligheder og afdække komplekse mønstre og forbindelser, som traditionelle metoder måske overser. Dette fører til opdagelsen af nye mål og innovative behandlinger.
AI optimerer præklinisk forskning ved at udvinde data fra in vitro- og in vivo-undersøgelser for at forudsige stoffers effekt og toksicitet. Denne metode hjælper forskere med at træffe kloge valg om, hvilke stoffer der skal forfølges, og dermed spare både tid og ressourcer. Desuden kan AI optimere det eksperimentelle design i den prækliniske udvælgelse af lægemiddelkandidater til videreudvikling.
AI ændrer lægemiddeldesign med generering af nye molekylære strukturer, der er optimeret til effekt og sikkerhed. AI-algoritmer identificerer lovende kandidater og udforsker det kemiske rum ud over begrænsningerne ved traditionelle metoder ved at analysere massive datasæt med eksisterende forbindelser og deres målinteraktioner. Dette fremskynder opdagelsen af innovative behandlinger med potentiale til at imødekomme uopfyldte medicinske behov.
AI-drevet prædiktiv modellering og simulering forfiner lægemiddeldesignet yderligere ved at efterligne komplekse biologiske systemers adfærd. Denne in silico-tilgang forudsiger lægemidlets ydeevne på forskellige stadier, fra absorption og distribution til metabolisme og udskillelse: På denne måde kan forskerne nemt identificere lægemiddelkandidater med de ønskede egenskaber, før de foretager dyre eksperimentelle tests. Det forbedrer chancerne for klinisk succes betydeligt.
AI spiller en stadig vigtigere rolle i kliniske forsøg. Det bruges til at analysere data fra tidligere forsøg, identificere mønstre og forudsige potentielle problemer. Det hjælper forskere med at designe bedre forsøg, finde de rigtige patienter og øge chancerne for et vellykket resultat, samtidig med at omkostninger og tidsfrister reduceres. AI kan også hjælpe dem med nemt at finde og rekruttere patienter til kliniske forsøg. Den kan matche patienter til forsøg ud fra deres specifikke karakteristika og forsøgets kriterier.
Udviklingen af personlig medicin understøttes af AI's evne til at analysere store mængder af patienters genomiske data og medicinske historie for at identificere individuelle biomarkører og udvikle målrettede terapier. Derudover analyserer AI evidens fra den virkelige verden og overvågningsdata efter markedsføring for at identificere potentielle sikkerhedsproblemer og forbedre behandlingsresultaterne i den virkelige verden.
Før vi designer et lægemiddel, skal vi finde frem til det terapeutiske mål - et specifikt enzym, et muteret gen eller en kritisk signalvej. Gennem analyse af biologiske data i stor skala, herunder genomisk og transkriptomisk information fra næste generations sekventering (NGS), hjælper AI med at identificere de bedste terapeutiske muligheder og afdække komplekse mønstre og forbindelser, som traditionelle metoder måske overser. Dette fører til opdagelsen af nye mål og innovative behandlinger.
AI optimerer præklinisk forskning ved at udvinde data fra in vitro- og in vivo-undersøgelser for at forudsige stoffers effekt og toksicitet. Denne metode hjælper forskere med at træffe kloge valg om, hvilke stoffer der skal forfølges, og dermed spare både tid og ressourcer. Desuden kan AI optimere det eksperimentelle design i den prækliniske udvælgelse af lægemiddelkandidater til videreudvikling.
AI ændrer lægemiddeldesign med generering af nye molekylære strukturer, der er optimeret til effekt og sikkerhed. AI-algoritmer identificerer lovende kandidater og udforsker det kemiske rum ud over begrænsningerne ved traditionelle metoder ved at analysere massive datasæt med eksisterende forbindelser og deres målinteraktioner. Dette fremskynder opdagelsen af innovative behandlinger med potentiale til at imødekomme uopfyldte medicinske behov.
AI-drevet prædiktiv modellering og simulering forfiner lægemiddeldesignet yderligere ved at efterligne komplekse biologiske systemers adfærd. Denne in silico-tilgang forudsiger lægemidlets ydeevne på forskellige stadier, fra absorption og distribution til metabolisme og udskillelse: På denne måde kan forskerne nemt identificere lægemiddelkandidater med de ønskede egenskaber, før de foretager dyre eksperimentelle tests. Det forbedrer chancerne for klinisk succes betydeligt.
AI spiller en stadig vigtigere rolle i kliniske forsøg. Det bruges til at analysere data fra tidligere forsøg, identificere mønstre og forudsige potentielle problemer. Det hjælper forskere med at designe bedre forsøg, finde de rigtige patienter og øge chancerne for et vellykket resultat, samtidig med at omkostninger og tidsfrister reduceres. AI kan også hjælpe dem med nemt at finde og rekruttere patienter til kliniske forsøg. Den kan matche patienter til forsøg ud fra deres specifikke karakteristika og forsøgets kriterier.
Udviklingen af personlig medicin understøttes af AI's evne til at analysere store mængder af patienters genomiske data og medicinske historie for at identificere individuelle biomarkører og udvikle målrettede terapier. Derudover analyserer AI evidens fra den virkelige verden og overvågningsdata efter markedsføring for at identificere potentielle sikkerhedsproblemer og forbedre behandlingsresultaterne i den virkelige verden.
Multiomisk dataanalyse
Analyse af kliniske data
Analyse af videnskabelige forskningsdata
De novo lægemiddeldesign
ML + molekylær dynamik
ML + molekylær docking
ML + farmakokinetisk modellering
Identifikation af hit
Stratificering af patienter
Datamining
Optimering af lægemidler
Forbedr din AI-drevne lægemiddelforskning med Innowise.
AI er en total forandring i den farmaceutiske industri: Den giver mange fordele, som gør processen med at opdage og udvikle lægemidler mere smidig og effektiv.
Takket være den hurtige analyse af store datasæt fremskynder ML-algoritmer alle faser, fra identifikation af mål og optimering af leads til design af kliniske forsøg og genanvendelse af lægemidler. Sammenlignet med traditionelle metoder forkorter dette accelererede tempo udviklingstidslinjerne betydeligt og reducerer omkostningerne.
Korrekt trænede AI-modeller er i stand til at forudsige kritiske egenskaber som målbindingsaffinitet, farmakokinetiske/farmakodynamiske profiler og ADMET-egenskaber - og hjælper derfor forskere med at designe lægemidler med forbedret effekt. Denne AI-drevne tilgang optimerer lægemiddelkandidater med henblik på forbedret målbinding, reduceret toksicitet og i sidste ende bedre patientresultater.
AI-modeller hjælper også med at optimere designet af kliniske forsøg ved at identificere ideelle patientkohorter gennem prædiktive biomarkører og forfine forsøgsprotokollerne for at opnå effektivitet. Denne målrettede tilgang øger sandsynligheden for vellykkede forsøgsresultater og fremskynder leveringen af livsforandrende medicin til patienterne.
AI øger forudsigelsesevnen for lægemiddelopdagelse betydeligt og hjælper forskere med at forudsige lægemidlers adfærd, effekt og sikkerhedsprofiler. Ved hjælp af en række forskellige teknikker identificerer AI tidligt lovende kandidater og potentielle forpligtelser og fremskynder udviklingstidslinjerne.
AI-algoritmer analyserer store datasæt for at identificere nye terapeutiske anvendelser for eksisterende lægemidler. Denne strategi for genanvendelse af lægemidler fremskynder udviklingstiden, fordi disse lægemidler allerede har etablerede sikkerhedsprofiler og kliniske data, hvilket mindsker behovet for omfattende og dyre de novo-forsøg.
AI analyserer patientspecifikke data, herunder genetiske og molekylære profiler, for at skræddersy behandlinger med henblik på optimal effekt. For eksempel kan AI forudsige en persons reaktion på en bestemt kemoterapi baseret på tumorens genetiske sammensætning, så onkologer kan vælge den mest effektive behandling og samtidig minimere bivirkningerne. Denne personlige tilgang maksimerer fordelene for den enkelte patient.
AI automatiserer high-throughput-screening af store stofbiblioteker for at identificere lovende lægemiddelkandidater med større effektivitet end traditionelle metoder. Gennem analyse af molekylære strukturer og forudsigelse af deres interaktioner med målproteiner kan AI prioritere forbindelser med størst sandsynlighed for succes, hvilket reducerer den tid og de omkostninger, der er forbundet med de tidlige stadier af lægemiddelopdagelse, betydeligt.
AI-algoritmer analyserer samspillet mellem ingredienser og deres indvirkning på stabilitet, opløselighed og biotilgængelighed og forudsiger optimale lægemiddelformuleringer. For eksempel kan AI modellere, hvordan forskellige hjælpestoffer påvirker et lægemiddels opløsningshastighed og absorption i mave-tarmkanalen, hvilket fører til forbedret lægemiddelvirkning, lettere administration (f.eks. oral i stedet for intravenøs) og bedre patientcompliance.
AI-drevne analyser identificerer ideelle kandidater til kliniske forsøg baseret på en omfattende analyse af patientdata, herunder sygehistorie, demografi og genetiske oplysninger. Den identificerer de patienter, der har størst sandsynlighed for at reagere positivt på en behandling. Denne målrettede rekrutteringsstrategi forbedrer forsøgseffektiviteten, øger succesraten og fremskynder i sidste ende leveringen af nye behandlinger til patienterne.
Takket være den hurtige analyse af store datasæt fremskynder ML-algoritmer alle faser, fra identifikation af mål og optimering af leads til design af kliniske forsøg og genanvendelse af lægemidler. Sammenlignet med traditionelle metoder forkorter dette accelererede tempo udviklingstidslinjerne betydeligt og reducerer omkostningerne.
Korrekt trænede AI-modeller er i stand til at forudsige kritiske egenskaber som målbindingsaffinitet, farmakokinetiske/farmakodynamiske profiler og ADMET-egenskaber - og hjælper derfor forskere med at designe lægemidler med forbedret effekt. Denne AI-drevne tilgang optimerer lægemiddelkandidater med henblik på forbedret målbinding, reduceret toksicitet og i sidste ende bedre patientresultater.
AI-modeller hjælper også med at optimere designet af kliniske forsøg ved at identificere ideelle patientkohorter gennem prædiktive biomarkører og forfine forsøgsprotokollerne for at opnå effektivitet. Denne målrettede tilgang øger sandsynligheden for vellykkede forsøgsresultater og fremskynder leveringen af livsforandrende medicin til patienterne.
AI øger forudsigelsesevnen for lægemiddelopdagelse betydeligt og hjælper forskere med at forudsige lægemidlers adfærd, effekt og sikkerhedsprofiler. Ved hjælp af en række forskellige teknikker identificerer AI tidligt lovende kandidater og potentielle forpligtelser og fremskynder udviklingstidslinjerne.
AI-algoritmer analyserer store datasæt for at identificere nye terapeutiske anvendelser for eksisterende lægemidler. Denne strategi for genanvendelse af lægemidler fremskynder udviklingstiden, fordi disse lægemidler allerede har etablerede sikkerhedsprofiler og kliniske data, hvilket mindsker behovet for omfattende og dyre de novo-forsøg.
AI analyserer patientspecifikke data, herunder genetiske og molekylære profiler, for at skræddersy behandlinger med henblik på optimal effekt. For eksempel kan AI forudsige en persons reaktion på en bestemt kemoterapi baseret på tumorens genetiske sammensætning, så onkologer kan vælge den mest effektive behandling og samtidig minimere bivirkningerne. Denne personlige tilgang maksimerer fordelene for den enkelte patient.
AI automatiserer high-throughput-screening af store stofbiblioteker for at identificere lovende lægemiddelkandidater med større effektivitet end traditionelle metoder. Gennem analyse af molekylære strukturer og forudsigelse af deres interaktioner med målproteiner kan AI prioritere forbindelser med størst sandsynlighed for succes, hvilket reducerer den tid og de omkostninger, der er forbundet med de tidlige stadier af lægemiddelopdagelse, betydeligt.
AI-algoritmer analyserer samspillet mellem ingredienser og deres indvirkning på stabilitet, opløselighed og biotilgængelighed og forudsiger optimale lægemiddelformuleringer. For eksempel kan AI modellere, hvordan forskellige hjælpestoffer påvirker et lægemiddels opløsningshastighed og absorption i mave-tarmkanalen, hvilket fører til forbedret lægemiddelvirkning, lettere administration (f.eks. oral i stedet for intravenøs) og bedre patientcompliance.
AI-drevne analyser identificerer ideelle kandidater til kliniske forsøg baseret på en omfattende analyse af patientdata, herunder sygehistorie, demografi og genetiske oplysninger. Den identificerer de patienter, der har størst sandsynlighed for at reagere positivt på en behandling. Denne målrettede rekrutteringsstrategi forbedrer forsøgseffektiviteten, øger succesraten og fremskynder i sidste ende leveringen af nye behandlinger til patienterne.
Vi udviklede en maskinlæringsmodel til at forudsige vandig opløselighed for nye småmolekylære hæmmere rettet mod protein X. Ved hjælp af eksperimentelt bestemte opløselighedsdata trænede vi en brugerdefineret ML-pipeline, der udnyttede molekylære deskriptorer. Modellen opnåede en R-kvadrat på 0,70 ved ekstern validering, hvilket gør den til et værdifuldt værktøj til screening af virtuelle biblioteker og prioritering af forbindelser til syntese.
Vi udviklede en maskinlæringsmodel til at forudsige vandig opløselighed for nye småmolekylære hæmmere rettet mod protein X. Ved hjælp af eksperimentelt bestemte opløselighedsdata trænede vi en brugerdefineret ML-pipeline, der udnyttede molekylære deskriptorer. Modellen opnåede en R-kvadrat på 0,70 ved ekstern validering, hvilket gør den til et værdifuldt værktøj til screening af virtuelle biblioteker og prioritering af forbindelser til syntese.
Under udviklingen gav femdobbelt krydsvalidering en gennemsnitlig R-kvadrat på 0,75. Modellen erstatter ikke eksperimentelle målinger, men hjælper med at fremskynde optimeringsprocessen ved at muliggøre hurtig virtuel screening af stofbiblioteker før syntese og testning.
Vi forbedrede forudsigelser af leverclearance i en GastroPlus PBPK-model ved hjælp af en hybrid maskinlæringsmetode. Ved at kombinere LightGBM og D-MPNN grafneurale netværk opnåede vores model en R-kvadrat på 0,82 i krydsvalidering. Integrationen reducerede den gennemsnitlige foldfejl fra 2,5 til 2,0 sammenlignet med traditionelle in vitro-skaleringsmetoder, hvilket muliggør mere pålidelige forudsigelser af lægemiddeleksponering.
Vi forbedrede forudsigelser af leverclearance i en GastroPlus PBPK-model ved hjælp af en hybrid maskinlæringsmetode. Ved at kombinere LightGBM og D-MPNN grafneurale netværk opnåede vores model en R-kvadrat på 0,82 i krydsvalidering. Integrationen reducerede den gennemsnitlige foldfejl fra 2,5 til 2,0 sammenlignet med traditionelle in vitro-skaleringsmetoder, hvilket muliggør mere pålidelige forudsigelser af lægemiddeleksponering.
Undersøgelsen anvendte 150 forbindelsers kemiske strukturer og in vitro-stabilitetsdata for hepatocytter. Vi udviklede en brugerdefineret pipeline med Gradient Boosting Machine-model med LightGBM og Directed Message Passing Neural Network-arkitektur. Den forbedrede nøjagtighed understøttede direkte et bedre informeret dosisvalg til prækliniske undersøgelser.
Før vi designer et lægemiddel, er vi nødt til at finde det terapeutiske mål - uanset om det er et specifikt enzym, et muteret gen eller en kritisk signalvej. Gennem analyse af biologiske data i stor skala, herunder genomisk og transkriptomisk information fra næste generations sekventering (NGS), hjælper AI med at identificere de bedste muligheder for terapeutisk målretning. Avancerede maskinlæringsalgoritmer, som f.eks. grafneurale netværk og transfer learning.
Vi har skabt et Twitter-overvågningssystem til at opdage bivirkninger ved medicin Y. Ved hjælp af NLP og en brugerdefineret maskinlæringsklassifikator opnåede vi en F1-score på 0,78 på 5.000 annoterede tweets. Systemet identificerede med succes flere potentielle lægemiddelsikkerhedssignaler i løbet af en 3-måneders periode og fungerede som et tidligt advarselssystem, der supplerer traditionel lægemiddelovervågning.
Systemet anvendte named entity recognition og sentimentanalyse til at filtrere relevante tweets. Vores klassifikator blev specifikt trænet til at skelne mellem ægte omtale af bivirkninger og generelle lægemiddeldiskussioner. Identificerede signaler blev sendt videre til lægemiddelovervågningsteamet til yderligere undersøgelse og behandling, hvilket forbedrede de traditionelle sikkerhedsovervågningsmetoder.
Del:
Din besked er blevet sendt.
Vi behandler din anmodning og kontakter dig så hurtigt som muligt.
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Politik for beskyttelse af personlige oplysninger, herunder brug af cookies og overførsel af dine personlige oplysninger.