16 min læsning

Bæredygtighed og ESG: forskelle og detaljer

ESG

Udvikling af software

Bæredygtighed

Som chef for bæredygtighed bliver jeg ofte spurgt om dette: "Hvad er forskellen mellem ESG og bæredygtighed?" Det er et godt spørgsmål, for selv om de er tæt forbundne, tjener de forskellige formål og er ikke udskiftelige.

Bæredygtighed er det store billede - en virksomheds langsigtede forpligtelse til ansvarlig praksis, der afbalancerer miljøhensyn, social trivsel og økonomisk vækst. Det handler om at opbygge en fremtid, hvor virksomheder trives uden at gå på kompromis med planeten eller samfundet.

ESG (Environmental, Social and Governance) er en specifik ramme, der bruges til at måle og evaluere, hvor godt en virksomhed klarer sig på disse områder. Den fokuserer på parametre som CO2-udledning, samfundsengagement og ledelsespraksis og giver interessenter en klar måde at vurdere indvirkningen på.

I denne artikel vil jeg gennemgå debatten om ESG og bæredygtighed - hvordan disse begreber adskiller sig fra hinanden, hvorfor de er vigtige, og hvordan virksomheder kan udnytte begge dele til at skabe meningsfulde, varige forandringer.

40% gennemsnit

årlig vækst i klimainvesteringer fra 2019 til 2022

Kilde: McKinsey Bæredygtighed

25% fra CIO

Kompensation vil være knyttet til bæredygtig teknologi inden 2027

Kilde: Gartner

88% af europæisk

virksomheder integrerer ESG i deres risikostyringsprocesser

Kilde: Rivel

Dannelsen af ESG og bæredygtighed: en kort historie

Bæredygtighed har altid handlet om at gøre fremtiden mere velstående - at opfylde nutidens behov uden at bruge morgendagens ressourcer. Det har dybe rødder, som startede med socialt ansvarlige investeringer (SRI) i 1970'erne, hvor investorer begyndte at tilpasse deres porteføljer til deres værdier. I 1980'erne var virksomhedernes sociale ansvar (CSR) i fuld gang med at opfordre virksomhederne til at give noget tilbage til planeten og arbejde etisk. Men selvom CSR fik bolden til at rulle, manglede der ofte de nødvendige værktøjer til at måle den reelle effekt.

Det ændrede sig i begyndelsen af 2000'erne. Rapporten "Who Cares Wins" opfandt officielt begrebet ESG (environmental, social and governance) og markerede et skift i retning af målbare parametre og strukturerede rammer. Omkring samme tidspunkt lagde organisationer som Global Reporting Initiative (GRI) og FN's Millennium Development Goals grunden til, hvad ESG ville blive: en praktisk, handlingsorienteret plan for virksomheder og investorer.

ESG skubbede miljøbevarelse frem i rampelyset og fremhævede emner som CO2-udledning og ressourceforbrug under sin miljøsøjle. Den sociale komponent fokuserede på arbejdstagerrettigheder, mangfoldighed og samfundspåvirkning, mens ledelse understregede gennemsigtighed og ansvarlighed. Tilsammen udgør disse miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige søjler en tredeling, som nu guider virksomheder over hele verden.

Spol frem til i dag, hvor ESG er en global prioritet. Virksomhederne handler, og investorerne kræver resultater. Fra de tidlige dage som en nicheidé til den nuværende rolle som et vendepunkt handler ESG om ansvarlighed, indflydelse og om at gøre en reel forskel.

Tiltræk grønne investeringer med stærke ESG-resultater.

Hvorfor ESG og bæredygtighed er vigtigt i dag

Lad os se det i øjnene - ESG og bæredygtighed er ikke længere bare trendy begreber. De er byggestenene til, hvordan virksomheder forbliver relevante og opnår tillid. Den måde, vi arbejder på, de ressourcer, vi bruger, og den påvirkning, vi efterlader, er under et globalt mikroskop. FN's 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), fra bekæmpelse af fattigdom til håndtering af klimaforandringer, giver os en klar køreplan for fremtiden. Og ved du hvad? Virksomhederne spiller en hovedrolle på denne rejse.

Nu skal du høre: Bæredygtighed er en livsstil, ikke en forbigående idé. At reducere udledninger (tænk klimaindsats, SDG 13) eller skabe retfærdige muligheder (anstændigt arbejde og økonomisk vækst, SDG 8) hjælper ikke bare planeten, det øger også din bundlinje. Kunder, investorer og medarbejdere er på udkig efter virksomheder, der sætter handling bag ordene, og hvis du ikke er med, er du allerede ved at sakke bagud.

Men det handler ikke kun om at forblive konkurrencedygtig. Forordninger som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) hæver barren. Fra 2025 skal store EU-baserede virksomheder, der opfylder to af tre kriterier - mere end 250 ansatte, indtægter på over 40 millioner euro eller aktiver på over 20 millioner euro - rapportere om deres miljømæssige og sociale indvirkninger.

Det lyder måske som et bjerg, der skal bestiges - det kan føles overvældende at indsamle data, finde ud af sin værdikæde og sætte systemer op. Men her er et lyspunkt: De virksomheder, der omfavner bæredygtighed i dag, vil være dem, der fører an i morgen. Tænk på bedre risikostyring, stærkere tillid til interessenter og på at være på forkant med udviklingen i en verden, der ændrer sig hurtigt.

Tidslinje for ESG-rapporteringskrav

Denne tabel giver et klart overblik over de typer af virksomheder, der er underlagt ESG-regler, og deres respektive rapporteringsfrister.

Gruppe	Kriterier	Rapporteringsår	Frist for indsendelse
Organisationer, der tidligere var underlagt NFRD	>500 ansatte, 50 mio. euro i omsætning, 25 mio. euro i aktiver	2024	2025
Store virksomheder	>250 ansatte, 50 mio. euro i omsætning, 25 mio. euro i aktiver	2025	2026
SMV'er	10+ ansatte, 900.000 euro i omsætning, 450.000 euro i aktiver	2026	2027
Ikke-europæiske virksomheder	150 mio. euro i EU-indtægter via datterselskaber/filialer	2028	2029

Vigtige ESG-målinger og rapporteringsstandarder

I dag er bæredygtighed ikke valgfrit - virksomheder skal bakke deres påstande op med solide data og klar rapportering. I spidsen for dette står Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Disse rammer fastsætter reglerne for, hvordan virksomheder i EU rapporterer om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) påvirkninger, og behandler bæredygtighed med samme strenghed som finansiel rapportering.

Jozef Síkela, tidligere industri- og handelsminister i Tjekkiet, forklarede, at CSRD blev designet til at skabe reel ansvarlighed: "De nye regler vil gøre flere virksomheder ansvarlige for deres indvirkning på samfundet og lede dem i retning af en økonomi, der er til gavn for mennesker og miljø. Data om det miljømæssige og samfundsmæssige fodaftryk vil være offentligt tilgængelige for alle, der er interesserede i dette fodaftryk. Samtidig er de nye udvidede krav skræddersyet til forskellige virksomhedsstørrelser og giver dem en tilstrækkelig overgangsperiode til at blive klar til de nye krav."

Men disse rammer opstår ikke isoleret. De bygger på tidligere EU-forordninger, som har lagt grunden til nutidens omfattende økosystem for bæredygtighed. Når vi går videre, vil jeg skitsere de vigtigste regler, der har formet dagens ESG-landskab, og deres konsekvenser for virksomheder, der opererer på det europæiske marked.

Direktivet om generel produktsikkerhed (GPSD)

GPSD fastsætter strenge sikkerhedsregler for produkter, der sælges i EU. Virksomhederne skal teste og verificere, at deres produkter lever op til disse standarder, før de når ud til forbrugerne. Hvis et produkt udgør en risiko, skal virksomhederne træffe foranstaltninger til at løse problemet eller fjerne det fra markedet.

Principper for ansvarlige investeringer (UNPRI eller PRI)

PRI, der støttes af FN, er et globalt initiativ til fremme af ansvarlige investeringer. Det giver en ramme for integration af ESG-faktorer i investeringsbeslutninger og hjælper finansielle institutioner med at tilpasse sig bæredygtighedsmål.

Direktivet om due diligence i forbindelse med virksomheders bæredygtighed (CSDDD eller "CS3D")

CSDDD presser virksomhederne til at tage ansvar for hele deres værdikæde. Det kræver, at virksomheder identificerer, forebygger og håndterer negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø - ikke kun i driften, men på tværs af leverandører og partnere.

EU's rammedirektiv for affald (WFD)

Affaldsrammedirektivet (WFD) flytter fokus fra håndtering af affald til reduktion af det. Direktivet fremmer genbrug og genanvendelse og opfordrer virksomheder til at tænke i principper for cirkulær økonomi.

EU's grønne aftale

EU's grønne pagt indeholder en plan for at reducere udledningerne og gøre Europa klimaneutralt inden 2050. Den fremmer ren energi, grøn industri og økonomiske politikker, der beskytter miljøet og samtidig driver innovation.

EU's forordning om taksonomi

EU's taksonomiforordning fungerer som EU's grønne regelsæt. Den definerer, hvad der tæller som en bæredygtig aktivitet, og hjælper investorer med at identificere ægte grønne projekter. Det bekæmper greenwashing og sikrer, at bæredygtige investeringer er autentiske.

EU's globale menneskerettighedssanktionsregime (HRSR)

HRSR giver EU en juridisk ramme til at sanktionere enkeltpersoner og organisationer, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Denne politik understreger, at bæredygtighed ikke kun handler om miljø - den omfatter også beskyttelse af mennesker mod udnyttelse og uretfærdighed.

EU's forordning om offentliggørelse af bæredygtig finansiering (SFDR)

SFDR er rettet mod den finansielle sektor og kræver, at virksomheder oplyser, hvordan de integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. Det sikrer, at fonde, der betegnes som "grønne", virkelig er bæredygtige, hvilket øger gennemsigtigheden for investorerne.

Europæisk klimalov

Loven gør klimaneutralitet inden 2050 til et lovkrav, ikke bare et mål. Den holder EU's institutioner og medlemslande ansvarlige med delmål for at spore fremskridt og opretholde klimaforpligtelser.

Direktiv om ligestilling mellem mænd og kvinder i virksomhedsbestyrelser

I 2026 forventes børsnoterede virksomheder i EU at have mindst 40% af bestyrelsesposterne besat af det underrepræsenterede køn, hvilket vil skabe bedre forretningsresultater.

Direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed (CSRD)

CSRD løfter bæredygtighedsrapportering op på samme niveau som finansiel rapportering og kræver, at virksomheder offentliggør detaljerede oplysninger om deres miljømæssige og sociale påvirkninger, og hvordan bæredygtighedsrisici kan påvirke deres bundlinje.

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)

ESRS opstiller klare regler for, hvordan virksomheder rapporterer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige data (ESG). Det skaber en standardiseret tilgang, som gør det lettere at sammenligne bæredygtighedsindsatsen på tværs af brancher.

REACH

Forordningen om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier tager virksomhedernes ansvar et skridt videre. Den presser virksomhederne til at styre de kemikalier, de producerer og bruger, med fokus på miljø- og sundhedspåvirkninger.

EU's afskovningsforordning (EUDR)

EUDR kræver, at virksomheder, der importerer produkter som soja, oksekød og palmeolie, skal bevise, at de er fri for skovrydning, hvilket styrker EU's engagement i biodiversitet og bæredygtige forsyningskæder.

Miljøsøjlen: mere end CO2-aftryk

Når vi taler om det miljømæssige aspekt af ESG, er det nemt kun at fokusere på CO2-fodaftryk. Men det går langt videre end det. Det handler om, hvordan vi forvalter de ressourcer, vi bruger, reducerer affald og beskytter biodiversiteten. Denne søjle presser virksomhederne til at tænke kritisk over hele deres miljøpåvirkning - fra den energi, der driver deres aktiviteter, til de materialer, de køber, og hvordan de bortskaffer dem.

Tag f.eks. ressourcestyring. Bruger du vand, energi og råmaterialer effektivt, eller er der plads til at skære ned og spare? Affaldsreduktion er et andet vigtigt område. Hvert eneste gram affald, der ikke ender på en losseplads, er godt for planeten og godt til at reducere omkostningerne. Og så er der biodiversitet - noget, som virksomhederne kun lige er begyndt at forstå. Beskyttelse af økosystemer handler om den langsigtede sundhed i forsyningskæderne og de samfund, der er afhængige af dem.

At tænke ud over kulstof er der, hvor ægte lederskab sker. Virksomheder, der gør det, sætter standarden for en virkelig bæredygtig fremtid.

Den sociale søjle: fokus på mennesker

Den "sociale" søjle i ESG handler om mennesker. Det handler om, hvordan virksomheder behandler deres medarbejdere, respekterer menneskerettighederne og bidrager til de samfund, de tjener. Denne søjle udfordrer os til at se indad og stille nogle svære spørgsmål. Bliver medarbejderne behandlet retfærdigt og betalt rimeligt? Er sikre arbejdsforhold en selvfølge eller en eftertanke?

Men det stopper ikke på arbejdspladsen. Menneskerettigheder betyder noget i hele værdikæden, fra de leverandører, du arbejder med, til de kunder, du betjener. Og lad os ikke glemme indvirkningen på samfundet. Skaber du job, støtter du lokale initiativer og hjælper du lokalsamfundet med at trives?

Den sociale søjle minder os om, at virksomheder ikke eksisterer i et vakuum. Virksomheder, der prioriterer mennesker - uanset om det er deres egen arbejdsstyrke eller det bredere samfund - opbygger stærkere og mere modstandsdygtige organisationer.

Styringssøjlen: etisk lederskab

Søjlen "governance" trækker måske ikke overskrifter som CO2-reduktion eller samfundsprogrammer, men det er rygraden i ESG. Det er her, virksomhederne viser deres engagement i at gøre det rigtige - hver eneste dag. Det handler om gennemsigtighed, etik og lederskab.

Lad os starte med gennemsigtighed. Er du åben om, hvordan beslutninger træffes, hvordan penge bruges, og hvordan risici håndteres? Så er der etikken. Gør lederne rent faktisk, hvad de siger, når det gælder om at være ærlige og ansvarlige? Bestyrelsens sammensætning spiller også en stor rolle her. En mangfoldig, dygtig og uafhængig bestyrelse er afgørende for at kunne træffe fornuftige beslutninger og styre virksomheden i den rigtige retning.

God ledelse er mere end bare at undgå skandaler eller sætte flueben ud for lovkrav. Det handler om at opbygge tillid blandt investorer, medarbejdere og kunder. Stærkt etisk lederskab sætter tonen for alt, hvad en virksomhed gør, og når det er på plads, har resten en tendens til at falde på plads.

"ESG og bæredygtighed er nøglen til langsigtet forretningssucces. Hos Innowise tager vi disse prioriteter alvorligt og integrerer ESG-principper i vores drift og de løsninger, vi bygger. Teknologi spiller en afgørende rolle i at hjælpe virksomheder med at navigere i ESG-udfordringer, optimere rapportering og skabe reel effekt i et reguleringslandskab i hastig udvikling."

Dmitry Nazarevich

CTO på Innowise

Hvordan ESG skaber forretningsværdi

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige principper (ESG) er blevet grundlæggende for, hvordan virksomheder skaber langsigtet værdi. Virksomheder, der integrerer ESG i deres kernestrategier, oplever håndgribelige fordele, lige fra driftseffektivitet og omkostningsbesparelser til stærkere relationer til interessenter og konkurrencemæssige fordele på markedet.

Se på IKEADet lykkedes dem at reducere deres klimaaftryk med 5% på bare et år og med hele 28% siden 2016. Hvordan gjorde de det? Ved at fordoble brugen af vedvarende energi, gentænke materialer og strømline produktionen. Men det handler ikke kun om miljøet - IKEA går også meget op i samfundsengagement.

Alene i Europa gennemførte IKEA over 40 lokale aktiviteter, lige fra frivilligt arbejde og biodiversitetsprojekter til uddannelsesprogrammer og initiativer inden for cirkulær økonomi. Uanset om det drejer sig om at donere bærbare computere til studerende i Indonesien eller støtte børnehjem i Brasilien, sørger IKEA for, at deres indflydelse rækker ud over bundlinjen.

Og så er der Microsoftog beviser, at bæredygtighed ikke kun er for øko-brands. I 2023 havde de over 19,8 gigawatt vedvarende energi i 21 lande. De tackler også vandforbruget direkte - ved at designe datacentre, der ikke har brug for vand til køling. Desuden har de holdt over 18.500 tons affald væk fra lossepladser og presser leverandørerne til at blive 100% kulstoffri inden 2030. Det er ikke bare god PR, det er smart forretning, der sparer ressourcer og fremtidssikrer deres drift.

Og vi må ikke glemme Unilever. De er gået all-in på bæredygtige indkøb, hvor 97,5% af vigtige råvarer som palmeolie og soja kommer fra leverandører, der er fri for skovrydning. De har reduceret brugen af ny plast med 18% siden 2019 og investerer stort i genanvendelig emballage. Forbrugerne elsker det, investorerne elsker det, og det betaler sig i form af brandloyalitet og markedsvækst.

Udfordringer med at implementere ESG-politikker

Udfordring	Udgave	Hvordan tackler man det?
Håndtering af forskellige rapporteringsstandarder	Virksomheder står ofte over for overlappende ESG-frameworks som GRI, SASB og CSRD, hvilket skaber huller i rapporteringen og ekstra arbejde.	Det er nyttigt at fokusere på den ramme, der passer bedst til din branche og region. Konsolidering af data med ESG-rapporteringsværktøjer kan forenkle processen og reducere dobbeltarbejde.
At holde trit med skiftende regler	ESG-reglerne udvikler sig hurtigt i EU, Storbritannien og USA, hvilket gør overholdelse til en løbende udfordring.	At have et dedikeret ESG-team - hvad enten det er in-house eller outsourcet - er afgørende for at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen. Fleksible rapporteringssystemer gør det nemmere at tilpasse sig hurtigt, når der kommer nye regler.
Håndtering af frakoblede data	ESG-data er ofte siloopdelt på tværs af afdelinger, hvilket fører til uoverensstemmelser, fejl og forsinkelser i rapporteringen.	Centralisering af ESG-data på en integreret platform kan forbedre konsistensen og nøjagtigheden. Automatisering af dataindsamling reducerer manuelle fejl og hjælper med at opretholde datatilgængelighed i realtid.
Måling af ESG-effekt (miljø, sociale forhold og ledelse)	Det er ofte svært at forbinde ESG-initiativer med håndgribelige forretningsresultater som omkostningsbesparelser eller omsætningsvækst.	Sæt klare ESG-mål med målbare KPI'er, der er knyttet til forretningsresultater. At inkludere disse målinger i finansielle rapporter viser den reelle effekt af bæredygtighedsindsatsen.
Definition af ESG-risici	ESG-risici, som klimarelaterede spørgsmål eller skader på omdømmet, er vanskelige at definere og måle, hvilket fører til inkonsekvente risikovurderinger.	Definér klart ESG-risici i din virksomheds risikostyringsplan. Scenarieanalyse hjælper med at forstå potentielle risici og træffe bedre beslutninger.
Høje omkostninger ved ESG-implementering	ESG-programmer kræver ofte betydelige udgifter til teknologi, uddannelse af personale og dataværktøjer, hvilket kan belaste budgetterne, især for mindre virksomheder.	Du bør fokusere på de ESG-aktiviteter, der giver mest værdi for din virksomhed. Brug af skalerbare teknologier og opbygning af partnerskaber kan hjælpe med at styre omkostningerne og samtidig opnå stærke resultater.

Træt af at holde trit med de evigt skiftende ESG-regler? Lad os klare det for dig.

Fremtidige tendenser inden for ESG og bæredygtighed

Som en person, der er dybt involveret i bæredygtighed, har jeg set, hvor hurtigt ESG skifter fra at være et "nice-to-have" til at være en forretningsmæssig nødvendighed. Det, der engang var et sæt valgfrie initiativer, er nu i centrum i bestyrelseslokalerne, drevet af globale prioriteter, teknologisk innovation og stigende forventninger fra investorer, kunder og myndigheder. Så hvad bliver det næste? Her er de vigtigste tendenser, der vil forme fremtiden for ESG og bæredygtighed.

Fremkomsten af modeller for cirkulær økonomi

Den traditionelle "tag, lav, smid væk"-tilgang er hurtigt ved at blive forældet. Flere virksomheder skifter til cirkulære økonomimodeller, som fokuserer på at minimere affald og få mest muligt ud af ressourcerne. Det betyder, at produkter skal designes, så de er holdbare, kan repareres og genbruges, samtidig med at man finder måder at genbruge materialer på i hele forsyningskæden. Det er ikke kun virksomheder, der driver denne forandring - regeringsledere anerkender også, at det haster med at bevæge sig væk fra lineær produktion.

Som Linda Gillham, et britisk kommunalbestyrelsesmedlem, påpeger, er "tage-fremstille-bortskaffe" Modellen er roden til mange miljømæssige og sociale udfordringer. Det er vigtigt at tackle den, ikke bare for at opbygge en bæredygtig økonomi, men også for at sikre renere luft, bedre fødevare- og vandkvalitet og større social lighed.

Grøn finansiering vinder frem

ESG og bæredygtighed ændrer den måde, virksomheder får adgang til kapital på. Grøn finansiering er på fremmarch, og investorer foretrækker i stigende grad virksomheder, der kan fremvise stærke ESG-resultater. Instrumenter som grønne obligationer, bæredygtighedsrelaterede lån og ESG-fokuserede investeringsfonde er ved at blive mainstream. De finansielle institutioner skærper også kravene og knytter lånebetingelserne til målbare ESG-resultater. For virksomheder betyder det, at bæredygtighed ikke længere kun er et spørgsmål om virksomhedsansvar - det er et økonomisk spørgsmål, som påvirker kreditværdighed og investeringslyst.

Netto-nul-mål bliver standarden

Det, der engang var et ambitiøst mål, er nu ved at blive en forventning. Virksomheder på tværs af brancher opstiller netto-nul-mål og sigter mod at reducere drivhusgasudledningen så tæt på nul som muligt, idet den resterende udledning udlignes gennem kulstoffjernelsesprojekter. Men interessenter kræver mere end blot løfter - de vil have gennemsigtighed, ansvarlighed og reelle fremskridt. Dette skift presser virksomhederne til at integrere CO2-reduktion i alle dele af deres drift, fra styring af forsyningskæden til produktdesign og endda medarbejdernes pendlingspolitik. Presset vokser, og virksomheder, der ikke handler, risikerer at sakke bagud både konkurrencemæssigt og omdømmemæssigt.

Teknologi omformer ESG- og bæredygtighedslandskabet

Teknologi spiller en central rolle i at fremme ESG-indsatsen og gøre bæredygtighedsdata mere gennemsigtige, pålidelige og handlingsrettede.

AI (Kunstig intelligens): AI hjælper virksomheder med at forstå enorme mængder ESG-data. Den kan forudsige risici, som f.eks. afbrydelser i forsyningskæden forårsaget af klimahændelser, og spore ting som energiforbrug i realtid. Med AI kan virksomheder spotte problemer tidligt, træffe smartere beslutninger og optimere ressourcerne for at opfylde bæredygtighedsmålene.
Blockchain: Når det drejer sig om ESG, er gennemsigtighed altafgørende. Blockchain gør det muligt at spore bæredygtighedsmålinger, aktiviteter i forsyningskæden og CO2-kreditter sikkert og uden manipulation. Denne form for ansvarlighed opbygger tillid hos interessenter og hjælper virksomheder med at overholde komplekse ESG-regler.
IoT (tingenes internet): Tænk på IoT som ESG's øjne og ører. Sensorer og intelligente enheder kan overvåge alt fra luftkvalitet til energiforbrug og levere data i realtid, som er afgørende for at spore bæredygtighedsresultater. Det hjælper virksomheder med at holde styr på deres mål og hurtigt justere, når det er nødvendigt.

Afslutning

ESG og bæredygtighed er hurtigt ved at blive et must for virksomheder overalt. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt virksomheder vil rapportere om deres bæredygtighedsindsats, men hvornår. Snart vil gennemsigtig, dataunderstøttet rapportering være normen. Mens nogle virksomheder stadig forsøger at fremstå som bæredygtige uden reel handling (hej, greenwashing), vil de, der virkelig skiller sig ud, være dem, der leverer målbare, meningsfulde resultater.

Hos Innowise er vi her ikke for at give tomme løfter - vi er her for at skabe resultater. Vi har opbygget en stærk ESG- og bæredygtighedspraksis, der understøttes af virkelige succeshistorier. Uanset om det handler om at hjælpe virksomheder med at navigere i ESG-rapportering eller udvikle grønne løsninger som bæredygtighedsdrevne ERP- og CRM-systemer, så handler det om at gøre bæredygtighed til en del af virksomhedens DNA. Hvad er vores mål? At hjælpe virksomheder med at bevæge sig ud over ord og skabe varige, positive forandringer, der virkelig gør en forskel.

Stanislav Kazanov Chef for bæredygtighed

Dato: 26. februar 2025

Stanislav Kazanov Chef for bæredygtighed

Dato: 26. februar 2025

Indholdsfortegnelse

Kontakt os

Book et opkald eller udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig, når vi har behandlet din anmodning.

Navn

Virksomhed

E-mail

Telefon

Besked

Send os en talebesked

Vedhæft dokumenter

Upload fil

Du kan vedhæfte 1 fil på op til 2 MB. Gyldige filformater: pdf, jpg, jpeg, png.

Ved at klikke på Send accepterer du, at Innowise behandler dine personlige data i henhold til vores Politik for beskyttelse af personlige oplysninger for at give dig relevante oplysninger. Ved at indsende dit telefonnummer accepterer du, at vi kan kontakte dig via taleopkald, sms og beskedapps. Opkalds-, besked- og datatakster kan være gældende.

Du kan også sende os din anmodning
til contact@innowise.com

Hvad sker der nu?

Når vi har modtaget og behandlet din anmodning, vender vi tilbage til dig for at beskrive dine projektbehov og underskriver en NDA for at sikre fortrolighed.

Når vi har undersøgt dine ønsker, behov og forventninger, udarbejder vores team et projektforslag med forslag med arbejdets omfang, teamstørrelse, tids- og omkostningsoverslag.

Vi arrangerer et møde med dig for at diskutere tilbuddet og få detaljerne på plads.

Til sidst underskriver vi en kontrakt og begynder at arbejde på dit projekt med det samme.